Som Property Manager af boligejendomme er du med til at sikre rammerne for menneskers hjem. Arbejdsopgaverne er varierede, og du bruger dagligt din viden inden for jura, økonomi og kommunikation til at løse alle de forskelligartede opgaver, der skal til, for at ejendommene administreres optimalt. I jobbet som Property Manager specialiserer du dig inden for en af følgende tre boligformer: Ejerlejligheder, Andelsforeninger og erhvervsejendomme.
Som Property Manager er du i daglig kontakt med lejerne og god kommunikation og evnen til at yde den bedst mulige service er derfor en vigtig del af det daglige arbejde.
Så kan du lide at have kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere og kan du tage ansvaret for ejendommene i din portefølje? Så er jobbet som Property Manager noget for dig.