I DEAS betyder vores medarbejdere meget for os, og hos os får du en dynamisk hverdag med spændende arbejdsopgaver og mulighed for faglig- og personlige udvikling. Som en del af os, bliver du en del af en social og fagligt stærk virksomhed, med fokus på sammenhold og stor faglighed, en virksomhed hvor der altid er plads til et godt grin.
I DEAS ved vi at en god start på dit nye arbejde er afgørende for at du falder godt til på arbejdspladsen og i din nye stilling. Som ny medarbejder inviteres du derfor automatisk til vores introforløb, så du allerede i løbet af din første tid bliver introduceret til vores organisation og får et overblik over vores struktur og et indblik i, hvad det vil sige at være ansat i DEAS.
Introforløbet har kort sagt det til formål, at du som ny medarbejder møder nogle af dine nye kollegaer på kryds og tværs af faggrupper, afdelinger og erfaringer. Fælles for jer er, at I alle står over for det at være ny i DEAS. Udover at etablere udgangspunktet for et godt kendskab og sammenhold på tværs af hele organisationen, arbejder vi på introdagen også med DEAS mere grundlæggende værdier og ambitioner. For selvom vi alle er forskellige, så har vi nemlig et fælles mål – vi vil være de bedste.
For os gælder det om at udvikle det hele menneske og i DEAS kan du være med til at skabe og udvikle din egen karriere. Vores interne uddannelsesinstitution DEAS Academy har til hensigt at sikre din kompetenceudvikling, til gavn for dig og DEAS.
Som medarbejder kan du derfor løbende tilmelde dig kurser via vores Academy. Her kan du komme på kurser i alt fra jura til førstehjælp. Derudover tilbyder vi ligeledes eksterne kurser rettet mod den profil du har.