HR Business Partner til People & Culture

Vil du være med til at præge udviklingen i en organisation i forandring? Og har du lyst til at spille en nøglerolle i en spændende vækstrejse, hvor du både får ansvaret for at drive P&C agendaen i DEAS og samtidig bliver en del af PHM Danmarks P&C team?

Vi søger en HR Business Partner til DEAS, som kan bidrage til at udvikle organisationen og samtidig være PHM Danmarks juridiske HR-ekspert. Rollen er unik, fordi du bliver en integreret del af PHM Danmarks ambitiøse og dynamiske P&C team, men med fast tilknytning til DEAS, hvor du samarbejder tæt med direktionen og ledergrupperne. 

Hvem er vi?
PHM Group er en international koncern med aktiviteter i hele Norden. I Danmark blev virksomheden etableret i 2021 og har siden oplevet markant vækst gennem opkøb af mere end 25 lokale virksomheder inden for ejendomsforvaltning og ejendomsservice. PHM er en M&A-drevet virksomhed, hvor integration og udvikling af selskaber er en central del af DNA’et.

I august 2024 blev DEAS en del af PHM Danmark. DEAS er en organisation i udvikling - både forretningsmæssigt og som ny partner i PHM. Det betyder, at du kommer ind på et tidspunkt, hvor du kan være med til at præge retningen og skabe værdi i en forandringsproces.

Som HR Business Partner bliver du en del af PHM Danmarks P&C team - et specialiseret team bestående af fire dedikerede fagspecialister, der arbejder tæt sammen og værdsætter sparring, læring og kollegial støtte. Her vil du især bidrage som vores HR-juridiske specialist i et dynamisk miljø, hvor opkøb og integration af nye selskaber er en naturlig del af hverdagen.

P&C arbejder tæt sammen med alle PHM Danmarks partnerselskaber og særligt DEAS’ ledelse, hvor vi har ét fælles mål: at skabe udvikling, professionalisme og stærkt samarbejde på tværs til gavn for både investorer og lejere. Det er afgørende for os, at vi tilfører værdi til forretningen gennem stor forretningsforståelse og en tæt dialog med vores stakeholders.

Dine ansvarsområder
Som HR Business Partner i DEAS får du en central rolle i at understøtte og rådgive ledelsen samt sikre en værdiskabende P&C-agenda. Samtidig bidrager du til at understøtte P&C-arbejdet på tværs af PHM Danmarks partnerselskaber. Du kan forvente, at dit arbejde vil være fordelt med ca. 90% af tiden hos DEAS og 10% hos PHM Danmark. 

Dine vigtigste opgaver vil være at:

  • oversætte DEAS’ forretningsstrategi til en værdiskabende P&C agenda med relevante initiativer, samt facilitere nødvendige forandringer og udvikling.
  • bidrage til udvikling og eksekvering af P&C-processer og projekter i tæt samarbejde med PHM Danmarks P&C-team
  • sikre compliance på P&C-politikker og processer i DEAS.
  • være en proaktiv sparringspartner og coach for DEAS’ ledere
  • rådgive om HR-jura og personalesager - både i DEAS og i PHM Danmarks øvrige partnerselskaber
  • medvirke til at skabe og forankre den ønskede kultur i DEAS

Hvem er du?
Du har et strategisk mindset og evnen til at omsætte det i operationelle aktiviteter. Du er nysgerrig på forretningen, kan udfordre ledere konstruktivt og samtidig være pragmatisk, så der skabes fremdrift.

Vi forestiller os, at du har:

  • 2-3 års erfaring som HR Business Partner eller lignende
  • en uddannelsesbaggrund som cand.merc.jur. eller cand.jur.
  • erfaring med HR-jura og overenskomster
  • udstyret med en bred P&C-værktøjskasse og har erfaring med change management
  • evnen til at drive HR-projekter og navigere i komplekse opgaver
  • kendskab til HR-system og forstår, hvordan data kan hjælpe ledere med at træffe gode beslutninger.
  • stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk

Som person er du god til at skabe relationer, selvstændig, struktureret og løsningsorienteret. Du trives desuden i en dynamisk hverdag, hvor du bidrager med energi og et kommercielt blik på HR.

Hvad tilbyder vi?

  • Attraktive ansættelsesvilkår: 5 feriefridage, pension og sundhedssikring
  • Nyt, moderne domicil og kokketilberedt frokost
  • En kultur præget af sammenhold, åbenhed og eksekveringskraft
  • Støtte og sparring fra både ledelsen i DEAS og i PHM Danmark
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder 
  • Balance mellem arbejde og privatliv

Hos os får du frihed til at tage ansvar, præge din egen rolle og være med til at udvikle både DEAS og PHM.

Tiltrædelse: Snarest muligt. 

Har vi fanget din interesse? 
Send din ansøgning og dit CV senest den 3. oktober 2025. Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at sende din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, People & Culture, PHM Danmark Morten Gertsen på mail morten.gertsen@phmgroup.dk eller telefon +45 27 90 15 95.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om DEAS A/S
DEAS A/S er en ejendomsadministrator med over 30 års erfaring. På vegne af private og institutionelle ejendomsinvestorer leverer DEAS A/S økonomisk og teknisk ejendomsforvaltning samt tilhørende tjenester til en portefølje på mere end 2.000 ejendomme fordelt over hele Danmark. DEAS A/S har et dedikeret team på flere end 900 ejendomsspecialister inden for lejeadministration, facilitetsservice, projektledelse, energistyring, klima- og bæredygtighedsrådgivning samt offentlig-private partnerskaber (OPP). DEAS A/S har hovedkontor i København med kontorer i Aarhus og Aalborg .
Frist:
Kontaktperson :
Morten Gertsen +45 27 90 15 95
Stillingstype: Fuldtid
Lokation: Bellidavej 20 / Bellidavej, 20, 2500, Valby, Denmark