CTS-Specialist til DEAS Sustainability

Har du lyst til en spændende og innovativ rolle, hvor du ud over at være ansvarlig for den daglige drift og optimering af vores investores CTS-anlæg også er med til at udvikle og implementere forskellige innovative løsninger, der er med til at fremme bæredygtighed og effektivitet? Så er du måske vores kommende CTS Specialist.

CTS-Specialist i Installations Commercial

Som vores nye CTS Specialist vil du være med til, at sikre optimal funktion af CTS-anlæg, men også at udvikle og raffinere vores tjenester inden for bygningsautomatik og det vil være dig der er ansvarlig for at integrere andre systemer såsom IoT, EMS og API-integration for at skabe mere intelligent og effektiv bygningsstyring. 

Du bliver en del af team Installations Commercial, som består af 10 specialister og er et af tre teams i Sustainability. I alt rummer Sustainability 35 engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder og vi har et tæt og godt samarbejde på tværs af hele afdelingen, hvor vi bruger og understøtter hinanden.

Du vil i samarbejde med vores team af rådgivere være med til at udforme CTS-beskrivelser, der ikke kun opfylder vores kunders behov, men også fremmer vores fælles mål om at skabe en mere bæredygtige og energieffektive bygningsmasse. Vores team er placeret i vores moderne kontor på Flintholm, indtil vi flytter til vores nyopførte domicil på Grønttorvet i Valby efter sommerferien.

”Du vil blive en nøgleperson i vores team når det kommer til CTS-anlæg, og du kan virkelig få lov at udfolde din tekniske ekspertise og dine evner til at følge med i den teknologiske udvikling” Martin Hansen – Director i Sustainability - Installations Commercial

Hvem er du? 

Vi leder efter en dedikeret og passioneret kandidat, der ikke kun har solid teknisk viden og erfaring inden for CTS, men også er engageret i at have en positiv indflydelse på miljøet og samfundet som helhed. Din evne til at arbejde i teams og kommunikere effektivt vil være afgørende, da du i samarbejde med kolleger, kunder og eksterne interessenter skal være med til at præge en bæredygtigomstilling.

Kompetencer

For at blive en succes som vores nye CTS-Specialist ser vi gerne, at du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for ingeniørfag eller tilsvarende. Du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner og er engageret i bæredygtighed og miljømæssige initiativer.

Følgende kvalifikationer er ikke krav, men vi ser gerne at du kan sætte kryds ved flere af følgende: 

  • Erfaring med drift og optimering af CTS-anlæg
  • Teknisk ekspertise inden for CTS og bygningsautomatik
  • Evne til at udvikle og implementere innovative løsninger
  • Kendskab til med udarbejdelse af udbudsmateriale 
  • kendskab til integration af andre systemer såsom IoT, EMS og API-integration

Hvad får du så af os?

Vi tilbyder et spændende og dynamisk miljø, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet. Hos DEAS er vi meget mere end blot kollegaer. Sammenhold og smil på læben er vigtigt for os – både på arbejdspladsen og i fritiden. Derudover får du: 

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
  • En god lønpakke og personalegoder

Hvis du brænder for bæredygtighed og har en passion for CTS og bygningsautomatik, så send os din ansøgning og CV via nedenstående link senest den 6. maj 2024. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Martin Hansen, Director i Sustainability, - Installations Commercial på mhn@deas.dk eller på telefon 27901023.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og få dig med ombord i vores team, så vi sammen kan skabe en grønnere fremtid.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om DEAS A/S
DEAS er et ejendomsforvaltningsselskab med over 1.000 medarbejdere, der servicerer investorer, lejere og beboere fra kontorer i Danmark og Norden. DEAS forvalter en ejendomsportefølje på mere end 2.600 erhvervs- og boligejendomme svarende til ca. 277 mia. DKK i Norden, som hovedsagelig ejes af institutionelle investorer, private investorer samt ejer- og andelsboligforeninger. DEAS er her ikke kun for de ejendomme, de forvalter, men især for ejendommenes brugere. DEAS’ opgave er at skabe endnu mere værdi for investorer, lejere og beboere. Ikke bare i økonomisk forstand, men også i forhold til social, miljømæssig og menneskelig trivsel. DEAS vil forbedre måden, vi lever på.
Frist:
Kontaktperson :
Martin Hansen +45 27 90 10 23
Stillingstype: Fuldtid